TEAM COPENHAGEN

Uddannelse + Eliteishockey = KHA

For KHA handler eliteidræt om mere end det, der sker på isen. Vi vil skabe et miljø, hvor unge ishockeyspillere kan udvikle deres sportslige potentiale og samtidig passe deres uddannelse.


Derfor har KHA indledt et samarbejde med Team Copenhagen. Seks KHA-spillere er optaget på Team Copenhagens Eliteidrætsakademi i 2026, hvor de har adgang til forskellige træningsmiljøer og muligheder, som understøtter deres udvikling som eliteidrætsudøvere. Det er et vigtigt skridt for både spillerne og KHA – og et godt eksempel på, hvordan vi ønsker at skabe stærke rammer omkring vores spillerne.

Uddannelse er en del af eliteudviklingen

Hos KHA tror vi på, at unge spiller skal kunne forfølge deres sportslige ambitioner uden at sætte sin uddannelse på pause. Derfor arbejder vi for at skabe en hverdag, hvor ishockey, uddannelse, fysisk træning og personlig udvikling kan hænge sammen. Vores mål er at udvikle hele mennesket – ikke kun
hockeyspilleren.

Næste skridt: En ishockeylinje
KHA ønsker at udvikle samarbejdet med Team Copenhagen yderligere. I 2026 vil vi derfor drøfte muligheden for at etablere en egentlig ishockeylinje under Eliteidrætsakademiet. En ishockeylinje vil kunne give flere KHA-spillere mulighed for at søge optagelse og samtidig skabe en endnu stærkere sammenhæng mellem KHA's eliteudvikling og Team Copenhagens tilbud til unge eliteidrætsudøvere. Det er en ambition, vi arbejder videre med.